Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Lige nu
Gensyn på dk4

Koteletter med grøntsager i mild chili- kokossauce og ris


Opskrift
45 minutter - 4 personer


Det skal du bruge:
• 400 g brune ris
• 2 pastinakker
• 1 porre
• 1 squash
• 2 fed hvidløg
• ½ mild chili
• 400 g gulerødder
• 1 peberfrugt
• 1 agurk
• 1 dåse kokosmælk
• 4 stk. svinekoteletter
• 2 majskolber
• Olivenolie, salt og peber
• citronsaft eller lime
• Smør

Sådan gør du:

Ris
Skyl risene i koldt vand og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter og smag til med salt inden servering.

Grøntsager
Skræl pastinakkerne og skær dem i små stykker. Skyl porren, fjern lidt af toppen og bunden og snit porren i ringe. Skær squashen i mindre stykker. Pil og hak hvidløg, og hak chilien fint.

Snack-grønt
Skræl gulerødderne, skyl peberfrugten og agurken, og skær alt sammen i stave. Sæt en gryde over med vand og lidt salt til kogning af majs.

Grøntsager i mild chili-kokossauce
Steg pastinak og porre i 3-4 minutter i en gryde i lidt olie, til det er let mørt. Tilsæt squash, hvidløg, chili, lidt salt og 1 dl vand og lad det simre i 2 minutter. Tilsæt kokosmælk, giv retten et opkog og krydr med salt og lidt citronsaft.

Koteletter og majs
Opvarm en pande og steg koteletterne i olie, ca. 4 minutter på hver side, til de er gennemstegte. Krydr med salt og peber og tilsæt en lille klat smør.
Træk dækbladene af majskolberne og del hver kolbe i 2-3 stykker. Kog majsene i ca. 3 minutter.

Servering
Servér koteletter med grøntsager i mild chili-kokossauce, ris, snack-grønt og majskolber.

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.