Palmeolieplantager, illegal skovhugst og omfattende skovbrande er årsagerne til, at orangutangen risikerer at uddø i naturen på verdens tredjestørste ø Borneo.
Her arbejder den danske organisation Red Orangutangen med at genplante den tropiske regnskov, for at sikre et unikt økosystem, en meget sjælden biodiversitet og ikke mindst orangutangernes hjem – og forhåbentligt i den sidste ende, artens overlevelse.
I programmet, hvor journalist Mette Meldgaard, i samarbejde med Red Orangutangen og dk4, har besøgt Borneo, får vi et sjældent indblik i det omfattende arbejde med at genetablere et helt unikt regnskovsområde.