Forudsætningen for enhver jagt er, at der er en natur, som kan levere et bæredygtigt overskud, der kan høstes, når jagtsæsonen blæses i gang.
De givtige biotoper findes mange steder og ofte som en mosaik inde mellem de dyrkede arealer.
I denne udgave af Jagtmagasinet, som er optaget i jagtsæsonen 2024, drager vi på jagt på det revir som Steen Andersen har bakset med de sidste ti år, og på besøg hos en moderne landmand i det nordjyske, som både driver intensivt landbrug og tilgodeser behovet for mere biodiversitet.