Daværende statsminister Poul Schlüter erklærede i sin tid Europa-Unionen for stendød, og Mik Schack er parat til at give ham ret – i hvert fald når det vedrører evnen til at finde findes fælles løsninger på de store problemer.
To af de helt store problemstillinger på nationalt, europæisk og globalt plan er klima og flygtninge/migranter, og dem tør Mik Schack gå i lag med sammen med Claus Larsen-Jensen fra FIC og Rasmus Nørlem Sørensen fra DEO. Er det rigtigt, at EU ikke gør noget ved problemerne? Hvad kan der gøres, og hvad bliver der rent faktisk gjort på nationalt, europæisk og globalt plan?
Der er mange nuancer, og det tager tid, men Mik er tålmodig, oplysningsniveauet er højt, og så bliver der også lavet mad i haven hos Mik – noget med kantareller.
Programmet er produceret med støtte fra Europa-Nævnet.