Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Søren Kyllingsbæk

Lektor, ph.d., 38 år

Soeren kyllingsbaekFagområde
Kognitiv psykologi.

Forskningsprojekt
Matematiske modeller for syn og opmærksomhed.

Hvordan opstod din interesse for dit forskningsfelt?
Interessen for forskning i eksperimentel kognitionspsykologi fik jeg dels gennem en generel interesse for filosofi, dels fra en interesse for naturvidenskab og matematik. Med min forskning i kognitionspsykologi og matematisk modellering af psykologiske eksperimenter går mine filosofiske og naturvidenskabelige interesser op i en højere enhed, da forskningsfeltet netop handler om at afdække de psykologiske og neurale mekanismer, der ligger bag vores mentale processer, når vi sanser, forstår og bliver bevidste om vores omgivelser ved hjælp af synet.

Hvad er de forskningsmæssige udfordringer og perspektiver ved dit projekt?
De mentale og neurale processer, som ligger til grund for vores evne til at opfatte og forstå vores omverden, er meget komplekse – måske nogle af de mest komplekse fænomener, som videnskaben arbejder med. Forskningsmæssigt ligger udfordringen derfor i at opstille matematiske teorier, som kan beskrive disse komplekse forhold således, at man kan nå til en dybere erkendelse af fænomener og dermed også til en dybere forståelse af grundlaget for menneskelig bevidsthed.

Hvad vil det betyde for din forskerkarriere, at du indgår i Sapere Aude-programmet?
Bevillingen fra Sapere Aude programmet vil gøre det muligt at intensivere udviklingen af de matematiske teorier for perception, opmærksomhed og korttidshukommelse, som jeg arbejder med. Endvidere vil bevillingen gøre det muligt at tage på gæsteophold ved udenlandske universiteter for at etablere samarbejde med internationalt ledende forskere inden for forskningsfeltet. Endelig håber jeg, at min deltagelse i Sapere Aude-programmet vil forøge synligheden af min forskning nationalt såvel som internationalt.

Lidt om mennesket bag forskeren
Jeg er gift og har to sønner på 9 og 12 år. Jeg løber, svømmer, cykler og windsurfer i min fritid.

Fødested, gymnasium og bopælskommune
Født i København, student fra Virum Gymnasium og bopæl i Furesø Kommune.

Forskningsprojektets videnskabelige titel
Modeling Visual Cognition - perception, attention, and short-term memory.

Kontaktoplysninger
Søren Kyllingsbæk. Telefon 3532 4800, 6177 4847; e-mail: Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

Forskningsinstitution
Københavns Universitet, Institut for Psykologi.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.