Vi er ved Mariager Fjord - Danmarks længste fjord - en fjord, der er omkranset af grønne skove, skrænter med enebærbuske, enge med varieret flora og marker med græssende kvæg og får.
Vi skal til fods på Panoramaruten - en 10 km lang vandrerute, med start i Hobro. Med os på turen har vi Inger Taylor, Inger er biolog – og udover at hun fortæller os om den natur, vi kommer gennem – fortæller hun også om de historier og myter, der er her fra egnen.
Undervejs møder vi også Kenneth - han er landskabsforvalter og kender området som sin egen bukselomme og Anders, der er biolog og bl.a. fortæller om, hvorfor vi møder så meget kvæg og mange græssende får på ruten.
Ta’ med på en vandretur, hvor vi oplever såvel natur som kultur.