Gik man en tur ud i Dyrehaven og kom omkring Eremitageslottet, mens renoveringen stod på, var man ikke i tvivl om, at noget var på færde. Arbejdsskure og maskiner vidnede om, at et større istandsættelsesarbejde var i gang indvendigt og udvendigt. Et stillads var stillet op bag slottet, og der skulle graves ud til fortsættelsen af den bastion, som ellers kun prydede forsiden af slottet.

Da arkitekten Lauritz de Thurah opførte Eremitageslottet for Christian d. 6. i 1736, var der bastion hele vejen rundt. Desværre fik både bygningen og tilhørende bastion lov til at forfalde, indtil Christian d. 9. i 1880´erne besluttede at lade arkitekten Ferdinand Meldahl sætte det ramponerede slot i stand. Det fik store konsekvenser.

Udvendigt måtte Meldahl opgive at få reetableret hele det bastionære anlæg, da økonomien slap op. I stedet har slottets bagside være prydet af en bøgehæk, der hverken løfter bygningen eller passer i det barokke formsprog. Det skulle der nu rådes bod på. Bastionen bliver ført tilbage til det, der var Ferdinand Meldahls hensigt – med en bastion hele vejen rundt om slottet. Dette arbejde samt den indvendige istandsættelse er gjort mulig gennem en donation fra Augustinus Fonden.



Indvendigt fik Meldahl bl.a. malet den overdådige spisesal i mere dæmpede farver end baroktidens svulstige stil. Sidegemakkerne blev tapetseret og malet i en stil, Meldahl mente passede godt til spisesalen, men var meget langt fra det oprindelige.

Konservatorerne fra Nationalmuseets Bevaringsafdeling har renset 1880´ernes maling væk for at komme ned til Lauritz de Thurahs udtryk fra 1736. Dette konserveringsarbejde bød på mange overraskelser. I spisesalen har fx alle engle og masker oprindeligt været kødfarvede og ikke hvide, sådan som de har fremstået siden 1880´erne, og der har været langt mere ”knald på farverne”.

Også de fem sidegemakker bød på store overraskelser. I de tre nordlige gemakker har dørene været malet i sort og hvidt i en helt speciel teknik, der fremtræder med en porcelænsagtig dybde i farven. Vinduesrammerne har været sorte, og der har været kostbare silker på væggene. De to sydlige gemakker viste sig at have været helt i hvidt og guld.

I dk4´s reportage fortæller projektleder Jørgen Rotzow til Frantz Howitz, at arkitekt Lauritz de Thurah brugte sine erfaringer fra Eremitageslottet til indretningen af det første Christiansborg, som han byggede sammen med Eigtved. Skal man vide noget om det Christiansborg, der brændte ned i 1794, skal man med andre ord se på de historiske lag, som konservatorerne har fået afdækket i Eremitageslottet. I juni måned 2013 var arbejdet med at føre spisesalen, de fem sidegemakker samt trappeopgangen tilbage til Thurahs oprindelige udtryk, og ligeledes det bastionære anlæg, afsluttet. Her i programmet kan dk4´s seere komme med indenfor i Eremitageslottet for at se nærmere på, hvordan det smukke, lille jagtslot blev ført ”tilbage til fortiden”.