Når Danmark i 2012 igen overtager EU-formandskabet, står EU- og eurokrise, arbejdsløshed, EU-skepsis, indvandring og mange andre store og alvorlige temaer på dagsordenen. Men emner omkring det stadigt stigende antal gamle indbyggere i EU-landene og her til knyttede problemstillinger ser ud til kun at have en kun meget perifer placering.
Hvordan kan det være, og hvad er forklaringen på, at ældre og EU også i den hjemlige politiske debat ser ud til at være næsten ikke eksisterende? Det ser Georg Julin nærmere på i denne særudgave af "Fjernsyn for voksne". Hans gæst er EU-ordfører fra Dansk Folkeparti, Pia Adelsteen.
I de kommende måneder sætter dk4 fokus på EU-stoffet med programrækken "EU-debatten", der består af en lang række programmer, der belyser forskellige EU-relaterede temaer og problemstillinger samt forholdet mellem Danmark og EU.
Programmerne er produceret med støtte fra EU-Nævnet.
Om Fjernsyn for voksne
"Fjernsyn for voksne" går i luften med et nyt program hver måned. Hver gang sættes der fokus på et bestemt ældrerelateret emne, lige som der også bliver plads til gode, praktiske råd samt til debat om de forskellige sider af det ældrepolitiske arbejde.
Vært Georg Julin.
Ideer og forslag til programindhold kan mailes til Georg Julin.
"Fjernsyn for voksne" produceres i samarbejde med Ældremobiliseringen.