Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Stjernetræf med Mads Mathias

Som 17-årig var Mads Mathias ude for en trafikulykke, hvor han skadede sin hånd og mistede tre fingre. På det tidspunkt havde han spillet saxofon i en del år. Et musikinstrument som har en helt særlig betydning for Mads Mathias. Ulykken fik ham langt fra til at holde sig fra musikken.

Efter et genoptræningsforløb, hvor chancerne var usikre for, at han overhovedet kunne spille igen, lærte han sig selv at mestre saxofonen. Og i dag er han både saxofonist, sanger, pianist og trompetist.

Denne historie er typisk for Mads Mathias. Han lader intet stå i vejen for sine drømme - tværtimod ser han det som en fordel, at livet ikke altid går, som man forventer. I 2012 udkom hans første debutalbum med egen originalmusik med rødder i jazzen - og big bandets verden. Det var et ambitiøst projekt for ham, hvor han brugte alle sine opsparede penge for at skabe et helstøbt album, der lød præcist som han ønskede det. Hellere satse hele butikken end at ende med et halvgennemført projekt, hvor et pladeselskab bestemmer over indholdet.
Udgivelsen blev modtaget med mange priser blandt andet Danish Music Adwards, en invitation til at synge ved BBC Proms i Royal Albert Hall, og Mads Mathias åbnede også London Jazz Festival med kunstnere som Angelique Kidjo og Seal.

I Stjernetræf fortæller Mads Mathias om, hvordan musikken nærmest er en del af ham, og hvordan det intuitive og det strukturelle i jazzen taler til ham både i musikkens univers og i den måde, han ser på livet.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.