Hvilke forestillinger og tanker ligger bag tidens fremtrædende strømninger og temaer som fx populisme, identitetspolitik, nutidens socialisme, men også moderne ledelse, forsvarsvilje eller mangel på samme, kunstens og kulturens betydning samt Trump og det nye højre? Hvorfor fylder netop disse temaer så meget i samfundsdebatten? Hvad er baggrunden for dem, og hvilket indhold er der tale om?
Det gør Morten Hesseldahl og en række af tidens fremtrædende stemmer os klogere på i programrækken ”Bagtanken”.
I denne udgave handler det især om socialisme. Hvad betyder begrebet i dag? Hvilket indhold har det? Giver det overhovedet mening at tale om som socialisme i dagens Danmark, i Europa, i verden? Hvordan ser en ung socialist på disse spørgsmål?
Det giver programmet svar på, når Morten Hesseldahl taler med Jacob Mark, der er folketingsmedlem for SF og partiets gruppeformand .
”Bagtanken” produceres i samarbejde med forlaget Gyldendal.
Jacob Mark forlader Folketinget og dansk politik den 1. december 2024 for at tiltræde en stilling hos energiselskabet Andel.
Se et spot for de to programmer med Jacob Mark i "Aktuelt gensyn":