Hvilke forestillinger og tanker ligger bag tidens fremtrædende strømninger og temaer som fx populisme, identitetspolitik, nutidens socialisme, men også moderne ledelse, forsvarsvilje eller mangel på samme, kunstens og kulturens betydning samt Trump og det nye højre? Hvorfor fylder netop disse temaer så meget i samfundsdebatten? Hvad er baggrunden for dem, og hvilket indhold er der tale om?
Det gør Morten Hesseldahl og en række af tidens fremtrædende stemmer os klogere på i programrækken ”Bagtanken”.
I denne udgave er der særligt fokus på medierne – er de i krise? Hvordan har de udviklet sig, og hvordan kan vi forvente, de udvikler sig i de kommende år? Hvorfor klarer nogle medier sig godt og andre bukker under? Hvordan har journalistikken det, og hvilken betydning har de sociale medier i denne sammenhæng, når alle kan publicere? Til samtalen om disse spørgsmål har Morten Hesseldahl inviteret mediekommentator, journalist og ejer af Kontrabande Søren Schultz Jørgensen i studiet.
”Bagtanken” produceres i samarbejde med forlaget Gyldendal.