Verdens bedste sportsdansere er samlet i Salou i det nordlige Spanien for at dyste i årets Grand Slam Standard finale.
Danmark er stærkt repræsenteret i Grand Slam Standard finalen med hele 2 sæt verdensmestre. Efter afbud fra sidste års vindere, er verdensmestrene i standard, Emanuel Valeri og Tania Kehlet, favoritter til at tage Grand Slam titlen. Derudover er de dobbelte verdensmestre i 10-danse, Bjørn Bitsch og Ashli Williamson, klar til at udfordre de bedste standarddansere.