Sommersang i Mariehaven byder denne gang på afsløring af en gave til Mariehaven og Helge Engelbrecht fra kollegaen Ib Grønbech, som til dagen har medbragt en ganske særlig guitar, et kunstværk udført i sort granit. Ib arbejder sideløbende med sin sangerkarriere som kunstner og skulptør og har de seneste år produceret talrige stenskulpturer og nu også en flot guitar i sort glinsende granit til Helges Mariehave.
Ud over gaveoverrækkelsen er der naturligvis også masser af musik og sang. Ib Grønbech er som altid leveringsdygtig i absolut muntre sange. Maries Festival Band synger sangen ”Kys hinanden” til stor fornøjelse og inspiration for publikum. dk4-vinderen af DanskPOP Talent 2016 Anders Hornshøj leverer sin vindersang ”Hvad der end sker” og så er der ellers dømt ægte swingjazz, når de jyske Søstrene Juhl alias The Swinging Sisters fremfører ”St. Louis Blues”, mens Danmarks førende og største spillemands-folkemusik-gruppe Habadekuk lokker med både tretur og festlige spillemandstoner fra Sønderho på Fanø. Neighbours & Friends, SommersangsOrkestret fra Mariehaven er nok engang det sikre backup for solisterne, mens Helge Engelbrecht på sædvanlig hyggelig facon binder tingene sammen som vært.
Medvirkende:
Ib Grønbech, Maries Festival Band, The Swinging Sisters, Anders Hornshøj, Habadekuk samt Neighbours & Friends under ledelse af kapelmester Ronnie Flyvbjerg Olesen.
Vært: Helge Engelbrecht.