Et af dk4´s mest sete programmer er den årlige ”Danefæ top 10 liste”, som Frantz Howitz udarbejder i tæt samarbejde med Nationalmuseet. Hvert år ventes listen med spænding især i det danske detektormiljø, for det er først og fremmest de bedste af deres fund, der er på listen. Det gælder også i år.

”Danefæ top 10 – 2017” vises første gang fredag den 26. januar kl. 20.55 sædvanen tro aftenen før Nationalmuseets store Danefædag, hvor de mange findere inviteres til foredrag, socialt samvær og åbningen af årets nye udstilling af aktuelt Danefæ. Normalt foregår det på Nationalmuseet i København, men i år er begivenheden flyttet til Kongernes Jelling, og her vil dk4´s top 10 liste sikkert blive heftigt diskuteret.

Hvad er så med på årets liste? Normalt har det været reglen, at et fund skal have været omkring Nationalmuseet og her blevet erklæret for Danefæ for at kunne komme på listen. Den regel har dk4´s studievært og tilrettelægger Frantz Howitz valgt at se bort fra i år. Det er jo ingen hemmelighed, at fundene hober sig op i tusindvis på Nationalmuseet i en sådan grad, at arkæologerne slet ikke kan følge med. Her i januar måned skal man først så småt i gang med at behandle fundene fra 2016, så for ikke at være henvist til kun at vise fund gjort i 2014 og 15, men også fra 2016 og 17, har Howitz i år taget den drastiske beslutning at bryde med tidligere års regel.

Et af de seneste fund på listen ligger stadig i præparat på Konserveringscentret i Vejle, hvor udgravningsprocessen er i fuld gang. Der er her tale om to vulstringe fra den sene bronzealder fundet af en detektorarkæolog ved Skjold nær Juelsminde, men et nyt fund er også en vikingeskat fra Errested nord for Haderslev. Denne særlige møntskat udstilles i præparat på den aktuelle Danefæ udstilling i Jelling.

Når netop skatten fra Errested er særlig interessant er det ikke kun på grund af de mange mønter, men fordi den indeholdt en ganske særlig guldperle med en lille perle indeni. Udsmykningen er duer, der tilsammen danner hjertesymboler. Frantz Howitz har valgt at kalde denne unikke genstand for en ”kærlighedsperle”, men lokalt på egnen omkring Haderslev bliver den kaldt ”Ibens perle” efter finderen.

Undervejs i programmet interviewes museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer om, hvilke problemer der er, når detektorarkæologi udvikler sig til en skattejagt uden fokus på det kulturhistoriske og uden respekt for de regler, der er for at behandle fundene rigtigt. Han oplever også ofte en mangelfuld GPS-registrering af fundstederne og at vores marker, enge og skove er ved at udvikle sig til et ”tag selv bord” for skattejægere godt hjulpet på vej af medierne.

Et andet problem, Frantz Howitz tager op er de nyeste og meget kraftige detektorer, der kan registrere, hvad der ligger under pløjelaget. Skal der udbetales danefægodtgørelse, hvis en detektorfører graver disse genstande op, eller skal der falde en bøde for uansvarlig behandling af vores fælles fortid? Reglen er nemlig, at man kun må optage og registrere de genstande, der ligger i pløjelaget og ikke de hele fortidslevn, der ligger godt beskyttet under. – Det er Nationalmuseets Danefæekspert Peter Vang Petersen, der tager sig af at besvare dette meget følsomme emne, og han er ikke i tvivl om, at et appendiks til den nuværende Danefæ-lovgivning er påkrævet.