I februar 2012 blev den internationale musikverden en stor stemme fattigere, da den amerikanske sanger Whitney Houston døde i Los Angeles.
I 2014 søsatte en australsk musikproducer et hyldestshow for Whitney Houston, og drog på en global jagt for at finde en sangerinde, som kunne skabe en tro kopi af verdensstjernen.
Efter 15.000 auditions fandt man, i sydafrikanske Cape Town, natklubsangerinden Belinda Davids, der blev tilbudt rollen.
Hun turnerer nu verden rundt og giver nye og garvede fans et genhør med mange af de elskede sange ''How Will I Know'', ''I Wanna Dance With Somebody'', ''Where Do Broken Hearts Go’, ''Didn''t We Almost Have It All’, ''Exhale (Shoop Shoop)'', ''I Will Always Love You’ og mange mange flere.
The Whitney Show m. Belinda Davids her på dk4.