Der graves stadig i forbindelse med anlæggelsen af den nye motorvej omkring Silkeborg. Nu gælder det tilstødende udstykninger til boligområder ved Balle.
I september måned i år åbnede Kronprinsen den nye ca. 30 km lange motorvejsstrækning omkring Silkeborg. Forud er gået en ca. 7 år lang proces, hvor hele motorvejstracéet er blevet undersøgt for arkæologi, sådan som loven foreskriver det. Da man i forvejen vidste, at hele egnen omkring Silkeborgsøerne er rig på arkæologi, var der store forventninger til udgravningerne. Heldigvis er museumsfolkene fra Museum Silkeborg ikke blevet skuffede over udfaldet. Hele 60 lokaliteter er fundet med 244 forhistoriske og 3 middelalderlige huse samt et væld af spændende grave og tingfund. Hele perioden lige fra Maglemosekulturens stenalderfolk for små 8.000 år siden og frem til 1960´erne er repræsenteret i det store fundmateriale. Det yngste fund er en samling kondomæsker, der har udløbsdato i 1962 og altså er produceret i 1957. Det ved man, for æskernes indhold har en holdbarhedsperiode på 5 år.
Gennem mere end halvandet år har Museum Silkeborg haft en særudstilling om de arkæologiske resultater af de store motorvejsudgravninger. Den udstilling er desværre pakket ned nu, efter at den har været forlænget et halvt år. Heldigvis nåede dk4´s Frantz Howitz at besøge Museum Silkeborg få dage inden lukningen af udstillingen for at få en opsummering af nogle af de gode historier, inden han og hans kamerafolk skulle ud på den aktuelle udgravning ved Balle.
Én af de historier, der har været mest blæst om, er fundet af et lerkar fra bronzealderen. Det lå med bunden i vejret i en affaldsgrube. ”Når man finder kar med bunden i vejret, rejser hårene sig altid på arkæologernes arme, for så ved man, at et eventuelt indhold kan være meget velbevaret”, fortæller museumsinspektør Karen Rysgaard til ”Arkæologien Rundt”. Da karret blev taget op, løsnede al jorden indeni sig som en stor klump og afslørede en tyk rand af mælkerester, der var brændt på. Senere analyser viste, at der er tale om vallen efter komælk, der er blevet kogt ind til noget, der må have været en slags myseost. Hvis dette er tilfældet, har man ved Silkeborg fundet resterne efter verdens ældst producerede ost og et bevis på, at man allerede i bronzealderen kendte til forarbejdning af mælk.
Også sporene efter Danmarks længste jernalderhus har man fundet, og det gav en placering på Kulturstyrelsens årlige top 10 liste over årets vigtigste arkæologiske udgravninger.
Et særligt afsnit af denne udgave af ”Arkæologien Rundt” er helliget vikingetiden, hvorfra der er fundet adskillige grave bl.a. de såkaldte vognfadinger, som typisk blev benyttet til kvindegrave. I én af gravene fandt man rige gravgaver bl.a. et velbevaret keramikbæger i østersøkeramik fra Schwerin-området. Ligeledes fandt man et bevaret hovedhår, der viser, at kvinden har været helt mørkhåret. Måske har hun været ”indvandrer”.
I nogle af mandsgravene har man fundet økser med bevarede tekstiler, der nu skal analyseres og konserveres, inden genstandene tager skade. Derfor er det vigtigt, at udstillingen er taget ned, så alle de spændende sager kan komme under konservatorernes kyndige hænder.
Helt aktuelt er Museum Silkeborg nu i gang med at undersøge et stort areal ved den lille forstad til Silkeborg – Balle. Her skal der udstykkes til parcelhuse. I dag ser man kun de nøgne marker, men under jordens overflade får man bevis for, at der har været stor aktivitet op gennem hele oldtiden. Her har man fundet en grav fra stenalderens enkeltgravkultur, spor af huse fra Bronzealderen, grave og bygningsspor fra vikingetiden og endelig et område med grubehuse fra 900-årene.
Der skal fantasi til for at forestille sig livet op igennem oldtiden ved Balle og der, hvor en motorvej nu skærer igennem det smukke landskab, men man skal huske på, at alt det nye skabes på fundamentet af vores fjerne fortid. Hvad udgravningerne bl.a. viser er, at der hele tiden har været bånd mellem det nuværende Danmark og resten af Europa. I dag er det bl.a. motorveje, der binder os tæt sammen. I oldtiden havde man andre veje, men vi ved, at de var der. Det kan man bl.a. se af det arkæologiske fundmateriale.