Verdens bedste sportsdansere er samlet i Shanghai, Kina, for at dyste i årets sjette og sidste afdeling af Grand Slam-serien.
Kun to uger inden den vigtige finale i Grand Slam-serien har alle parrene dystet om Verdensmesterskabet i latindans. Der er blevet brugt enorme mængder tid og kræfter på at træne op til VM, så spørgsmålet er, hvem der har det største overskud til endnu en kraftpræstation.
Også det danske par, Umberto Gaudino og Louise Heise, skal finde deres bedste frem. De har tidligere bevist, at de kan nå finalen i Grand Slam-afdelingerne i løbet af året og til VM dansede de sig til en flot 8. plads. Men hvordan er formen til årets sidste og afgørende finale?