Lægesekretæren Jette Rosenkvist har ligesom mange andre altid været glad for dyr. Men da hun og familien flyttede fra Nordsjælland til Sønderjylland blev det starten på en helt særlig rejse.
Hun anskaffede sig nemlig Sisse og Constance som i dag er 5 år. Sisse bliver trænet hver eneste dag, og hun kan de mest finurlige kunster, på langt højere niveau end de fleste hunde... og nå ja, fik jeg nævnt, at hun er en gris?
Jettes mål med at træne Sisse er, at vise hvor uetisk intensiv svineproduktion er for såvel dyr som mennesker. Men hvad er en kælegris? Hvorfor er det uetisk med intensiv svineproduktion? Og hvad skal vi så gøre ved det?
Få svar på alt dette og mød den kække gris og hendes ejer i ”Jettes kælegris”.