Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Dinas Talkshow: Verdens bedste nyheder

Hør hvorfor Thomas Ravn-Pedersen kalder 2015 for verdens vigtigste år, hvad der skete, da den kyniske journalist Kathrine Aspaas brød manus og turde være pinlig i operaen, og Margit Madhurima Rigtrup fortælle, hvad det betyder for mennesker at have kontakt med hjertet.

Går det bedre i verden, end de fleste af os tror? I følge kampagnen "Verdens Bedste Nyheder" tror de fleste danskere, at det går værre, end det faktisk gør. Men virkeligheden er, at færre dør af sygdomme end nogensinde før. 9 ud af 10 børn går i dag i skole i udviklingslandene, og hver 3 afrikaner tilhører middelklassen. Derudover er det en historisk begivenhed, at verdens ledere har lavet en fælles plan for at afskaffe fattigdom – en plan, som i følge chefredaktør fra "Verdens Bedste Nyheder" Thomas Ravn-Pedersen har gode chancer for at lykkes.
Thomas Ravn-Pedersen har tidligere formidlet kritisk journalistik, men tror på vigtigheden af også at formidle historier om fremgang, da vores viden om de positive nyheder er mangelfuld og, at mennesker har brug for at vide, at ulandsbistanden faktisk gør en stor forskel. Verdens Bedste Nyheder er startet i Danmark, men andre europæiske lande har fået øjnene op for nødvendigheden af positive nyheder.

Dina får også besøg af den norske finansjournalist Kathrine Aspaas, der i Norge er kendt for sin kyniske tilgang til journalistik. For nogle år siden fik hun nok af den kritiske tilgang, og i programmet fortæller hun om en episode i sit liv, hvor hun foran et publikum i Norge indrømmede sine egne problematiske sider, i stedet for at lange ud efter andre. Denne oplevelse førte til et vendepunkt i Aspaas liv!

Alle religioner understreger betydningen af at leve i overensstemmelse med hjertet. Men hvad betyder det reelt for verden, at du og jeg sætter tid af til at lære den kunst? Mød stifteren af Center for Conscious Heart, Margit Madhurima Rigtrup, der i mange år har arbejdet med hjertets potentiale.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.