Ole Stephensen tager gas på Margrethe Vestager, Annemarie Helger og Peter Larsen tager gas på hinanden og Dina, i denne udgave af Dina og Oles Talkshow.
Ole Stephensen har inviteret Margrethe Vestager i studiet til en snak om bl.a. selfies, jobbet som konkurrencekommissær, hunde og Bruxelles.
Hvad må man gøre grin med, og hvorfor er det sjovt at lave satire om Danmark?
Anne Marie Helger og Peter Larsen leverer humor på højt plan, når de viser uddrag fra deres aktuelle forestilling ”Halløj på Falderebet”.
Makkerparret går til grænsen med deres satire, og forventer selv ved hver forestilling, at nogle fra publikum rejser sig og går.
”Hvis ikke der sidder et par stykker i salen, som overvejer at forlade forestillingen, så ku´ det godt være, at vi skulle spørge os selv, om vi var blevet for pæne og afrettede”.
Mød Helger og Larsen - der heller ikke undlader at tage gas på hinanden – i Dina og Oles Talkshow.