Sanger, sangskriver og guitarist Peter Vesth fik sin professionelle debut i 1970 og har siden haft sin helt egen rolle på den danske musikscene, lige fra Dansktoppen til stor og små spillesteder over det ganske land.
“Veras Vinterven” er signaturmelodien, men Vesth har haft en lang række hits som "Bare Fire Timer", "Honolulu Hanna" og "Sammen med Dig".
Peter Vesth har en stor og trofast fanskare og mange medlemmer har fundet vej til dk4s studie på Nørrebro til en varm og vedkommende musikalsk oplevelse.