Nordkorea er verdens mest lukkede land. Meget få udefrakommende ved, hvad der præcist foregår i landet, og hvordan styrets logik er. Langt de fleste er klar over, at styret er uhyre brutalt, men meget få har et dybere kendskab til dette tillukkede land.
Internationalt har Nordkorea kun få allierede, og der er fortsat ikke indgået en officiel fredsaftale med Sydkorea efter Korea-krigens afslutning i 1953.
Hvad er Nordkorea for et land, og hvordan er landets forhold til omverdenen? Der ser Michael Ehrenreich og Flemming Ytzen nærmere på i denne udgave af ”I udenrigspolitisk selskab”.
Flemming Ytzen er uddannet journalist og er til daglig ansat på Politiken, hvor han er redaktør på Politiken Weekly og klummeskribent om globale emner. Han er desuden Associate Senior Fellow ved Nordisk Institut for Asien Studier ved Københavns Universitet og har igennem adskillige år fulgt udviklingen i Østasien intensivt.
Programmet produceres i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab.