Alle spiller dem i øjeblikket. Musicals. Men er det fordi det er det, publikum vil se og det, der skaffer penge i teatrenes kasse – eller hvorfor går der så mange musicals i øjeblikket?
Hør musical-eksperten Michael Eigtveds bud på fænomenet, når han er gæst hos Henrik Lyding.
”Teatermagasinet” har også klip og anmeldelser fra Aveny Teatrets ”Det gode liv” med Ghita Nørby, fra Betty Nansens ”Pigen med paraplyerne” og fra Svalegangens komedie ”Kvinder”.
Men Henrik Lyding når også rundt om ”Parasitterne” på Vendsyssel Teater og ny dansk dramatik på Grob og Folketeatret. Og til sidst i programmet udlodder han gratis teaterbilletter.