dk4 har samlet en række speedway-profiler i sports-studiet i Aarhus, hvor de ser tilbage på speedway-sæsonen 2013, der blev den mest dramatiske i Grand Prix-seriens historie.
Voldsomme styrt og skader prægede næsten hvert eneste løb og det hele endte med at England, for første gang siden Mark Loram i 2000, fik en verdensmester, da den kun 23. årige Tai Woffinden hev triumfen i land i polske Torun, med et brækket kraveben!
2012-mesteren, australske Chris Holder, styrtede i juli og mistede resten af sæsonen, titelbejler Emil Saytfudinov vandt tre løb, men brækkede hoften i august og var dermed også ude.
Danske Nicki Pedersen kørte flere løb med kvæstet håndled og der var også langvarende skader til stjerner som Darcy Ward, Tomasz Gollb, Jaroslaw Hampel, Andreas Jonsson og flere.
Alligevel blev det til dansk VM-bronze da Niels Kr. Iversen med to sejre endte på podiets 3. plads.
Hermed var det første gang siden 1999, at der ikke stod Nicki Pedersen på en dansk medalje.
dk4 har samlet en række speedway-profiler i sports-studiet i Aarhus.
Kørerne Niels Kr. Iversen og Mikkel Michelsen medvirker sammen med den tdl. verdensmester Erik Gundersen, Landstræner Anders Secher og journalisterne Poul Ferdinand fra Ekstra Bladet og Chris Uldal fra Jyske Vestkysten.
Via telefon er også Nicki Pedersen med fra London.
Værter: Ib Søby og Thomas Bilde.