Bogens forfatter seniorforsker, dr. phil. Knud Arne Jürgensen er gæst i dk4´s ”Bog og forfatter”. I udsendelsen løb vises citater fra ”En nestor fortæller. Møde med Jens Kistrup” optaget i 2001. Hele dette program vises ligeledes på dk4. Begge programmer har Frantz Howitz som vært.


Fra han kun var 6 år, og frem til sin død i 2003, var Jens Kistrup sandhedsvidne til dansk teaters udviklingshistorie gennem syv årtier. Derudover var han den anmelder, der havde siddet længst tid på ét og samme bladhus. Derfor havde hans anmeldelser, artikler og klummer en kontinuitet, man ikke oplever hos andre af datidens kulturskribenter.
Ved sin død efterlod Jens Kistrup sig et nærmest skræmmende stort bibliotek og arkiv. Egne og andres artikler og anmeldelser, tidsskrifter, korrespondance med diverse teaterfolk, opslagsbøger, biografier og meget mere efter et langt liv i litteraturens, men først og fremmest teatrets tjeneste. ”Selv under badekarret lå der udklip”, fortæller seniorforsker, dr. phil. Knud Arne Jürgensen i dk4´s ”Bog og forfatter”, der sendes første gang fredag den 26. april kl. 22.00.

Særligt teaterhistorisk interessante er Kistrups mange ”viftebøger”, hvor fx en bog om Holberg blev benyttet til udklip af alle artikler og anmeldelser om Holberg, som han stødte på. Ved at gå på research i disse ”viftebøger” kan man danne sig et indtryk af mange af teaterlivets største personligheder inden for dramatik og skuespilkunst - og diverse holdninger til disse – gennem flere årtier. Mht. fx Holberg kan man få alt at vide om, hvordan den gamle komedieforfatter er blevet fortolket fra Olaf Poulsens tid over Holger Grabielsen og John Price frem til Peter Langdal.

Den del af arven efter Jens Kistrup, der berører teatret, er af Kistrups familie testamenteret til Teatermuseet på Hofteatret. Her åbner ”Kistrups teaterbibliotek” for specielt interesserede den 2. maj. Fra samme dag viser Teatermuseet udstillingen ”Kistrups teaterkabinet”, og Knud Arne Jürgensens kombinerede biografi og antologi over den gamle anmelders liv og virke udkommer ligeledes den 2. maj.

”Teatrets fortællinger. Jens Kistrups teaterkritik” baserer sig på de ofte overraskende fund, Knud Arne Jürgensen har gjort i Kistrups mange efterladenskaber. Bl.a. afslører en dengang overset klumme i Berlingske Tidende fra marts 1986, at Poul Schlüter øjensynligt skulle have forespurgt, om Kistrup kunne tænke sig at blive kulturminister. På forfatterens forespørgsel til Poul Schlüter om historiens rigtighed, svarede han tilbage, at han af principielle grunde ikke kunne bekræfte eller kommentere historien, men at han ikke havde noget imod, at historien omtales og skrives. – Historien kan med andre ord være rigtig, men i hvert tilfælde afslører den, hvor vigtig en kulturpersonlighed Jens Kistrup var.

”Teatrets fortællinger. Jens Kistrups teaterkritik” er sidste del af en trilogi, hvor Knud Arne Jürgensen før har skrevet om teateranmelderne Herman Bang og Frederik Schyberg. Her ser Jürgensen Jens Kistrup som en direkte efterfølger til de to. Han er en del af ”kongerækken”, for han VAR konge og havde sin regeringstid, der nu for længst er ovre.
”Hvem er dine og Kistrups kommende læsere”, spørger Frantz Howitz til sidst og mere end antyder, at dette er for ”nørder”. ”Jeg skriver for eftertiden”, svarer Knud Arne Jürgensen. ”Dette er forskning for de, der er teaterinteresserede og ønsker at vide mere”.

I løbet af samtalen med Knud Arne Jürgensen vises klip fra dk4´s samtale med Jens Kistrup i 2001, ”En nestor fortæller”. I forbindelse med bogudgivelsen sender dk4 hele denne samtale, hvor ”nestoren” er i muntert kvindeligt selskab med dramatikeren Astrid Saalbach, anmelderkollegaen Me Lund og ikke mindst dansk teaters primadonna assoluta Ghita Nørby, der engang var ved at skubbe Kistrup i Københavns Havn, efter han havde givet hende en dårlig anmeldelse.

Hvor Knud Arne Jürgensens bog udelukkende fokuserer på teateranmelderen, kommer tv-interviewet også ind på litteraturanmelderen og privatmennesket Jens Kistrup. Især privatpersonen Kistrup har aldrig været berørt i andre tv-interviews med ham, og selv fortæller han, at han her har været en fiasko. Til gengæld havde han mange ”forhold” i forbindelse med teatret, hvor han ofte forelskede sig – på afstand først i Berthe Quistgaard og til sidst i karrieren i Kirsten Olesen. Og så var der alle dem derimellem. Selv skrev Kistrup engang: ”Det er på sine hormoner – sin ubrugte seksualitet – man skriver på. Og gør man ikke det, bliver resultatet derefter. Uden lidenskab, uden liv”.