Jagtmagasinet tager op i to forskellige spanske bjergmassiver, i forsøget på at komme med en tyrkisk og tre danske jægere på skudhold af de legendariske stenbukke.
Bjergjagt
Jagtmagasinet følger en gruppe internationale jægere oppe i de spanske bjerge, hvor de er på jagt efter to af de i alt fire forskellige varianter af den legendariske spanske stenbuk.
Der er tale om klassisk bjergjagt, hvor første del af det hele er, at få øje på de attråede stenbukke. Når en flok er fundet og jægerne har forvisset sig om, at der er jagtbare individer iblandt, begynder det vanskelige arbejde med at komme op til bukkene og sidst, men ikke mindst, at fremmane en anvendelig skudchance.
Det er udfordrende jagt som helt bogstaveligt koster jægerne både blod og sved, og Jagtmagasinet skildrer det hele.
Foto:
Gredos-ibex med det videnskabelige navn Capra pyrenaica victoriae, nedlagt på en regnvåd og tåget dag i de eventyrlige Gredos-bjerge et par timers kørsel vest for Madrid.