Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Livsvalg: Gæst Kim Hartzner

Der er brug for håb! Lægen Kim Hartzner har set meget – og hørt endnu mere. Men med mere end 25 år i nødhjælpens tjeneste ved han, at selv små ting kan gøre en kæmpe forskel.

Det hele startede i Birkerød i en garage. Kim Hartzners far, René Hartzner havde solgt korn i de gamle østlande og vidste, at der var mange, som havde brug for hjælp derude. Murens fald var det incitament far og søn havde brug for, og i 1991 var Mission Øst en realitet.

Igennem årene har de hjulpet tusindvis af mennesker. Mange af de steder hvor Mission Øst sætter ind, er der ikke andre hjælpeorganisationer, fordi det er for farligt.
I Irak har de gjort et kæmpe stykke arbejde efter den humanitære katastrofe, der opstod i Islamisk stats kølevand – specielt i Mosul.

Noget af det vigtigste i arbejdet ligger i at give folk en hverdag, hvor der ingen hverdag er.
At hjælpe med at bearbejde de mange traumer samt selvfølgelig yde den nødvendige hjælp mht. mad, tøj og et sted at sove.

Noget andet, som Kim Hartzner mener, er vigtigt, er muligheden for at oplyse beslutningstagere, og han inviterer gerne politikerne ned, så de ved selvsyn kan få indsigt til at tage beslutninger ud fra en meget anderledes virkelighed.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.