”Bøgerne i bøgeskoven” er et møde med dansk litteratur, klassisk og moderne, for spøg og i alvor. Teksterne er udvalgt og bundet sammen med mellemtekster af Thomas Bredsdorff. I rollen som skuespilleren optræder Preben Harris.
- femten danske digtere fra fem århundreder”Bøgerne i Bøgeskoven”
En skuespiller går tur i skoven
Det er en sommerdag. Solsorten synger. Bøgetræernes blade vajer i vestenvinden. En skuespiller går en tur i skoven. Solen er ved at gå ned, fuglesangen holder op, skuespilleren bliver stille. Han får lyst til at sige noget om det, han ser og mærker. Ord trænger sig på. Så er det han ser dem for sig, dem der har været der før og sat ord på livet i landet med bøgeskoven. Dem hvis ord sommetider kan sige os mere end vore egne. En for en træder de frem for ham, digterne, som har sat deres præg på det sprog både skuespilleren og vi andre bruger, når vi oplever verden.
Ludvig Holberg (1684-1754), Søren Kierkegaard (1813-1855), Jeppe Aakjær (1866-1930), Johannes V. Jensen (1873-1950), Leonora Christina (1621-1698).
Ordene fra femten danske digtere fra fem århundreder
Ordene har skuespilleren taget med sig tilbage fra skoven. Her kommer han for at give dem videre. Ord med vidt forskellig stemning: sorg, vrede, melankoli, jublende glæde. Ord af femten danske digtere fra fem århundreder. Skuespilleren har mødt Leonora Christina, kongedatteren der sad fanget i Blåtårn sidst i 1600-tallet og brugte pen og papir til at holde sig rank med.
Fra det følgende århundrede, 1700-tallet, dukker der flere op, Holberg, Ewald, Wessel, som tilsammen spænder over et stort register, fra Bøgerne i bøgeskoven. Femten danske digtere fra fem århundreder, snusfornuftige tanker om parforholdets skærmydsler over satiriske smil og ironiske indfald til den dybe angst for mørket, som også fandtes i det århundrede, der er opkaldt efter det modsatte: oplysningens.
Halfdan Rasmussen (1915-2002), Katrine Marie Guldager (1966-), Johannes Ewald (1743-1781), Steen Steensen Blicher (1782-1848), Herman Bang (1857-1912).
Guldalderen
Man kalder den guldalderen, den tid der fulgte i 1800-tallet, hvor genier som H.C. Andersen, Steen Steensen Blicher og Søren Kierkegaard levede og skrev. Skuespilleren har mødt dem på sin tur gennem bøgeskoven. Også de spænder vidt, fra eventyrdigteren, der kan få ting til at tale, over outsideren fra den jyske hede til filosoffen bag de københavnske volde, der kunne få det danske sprog til at danse. I baggrunden, halvt skjult bag træstammerne, står en iagttager der ser det hele og kan finde ord for alt hvad han ser, Herman Bang.
H.C. Andersen (1805-1875), Peter A. G. Nielsen (1952-), Klaus Rifbjerg (1931-), Johan Herman Wessel (1742-1785), Benny Andersen (1929-).
Hvad er sjælen, og hvad er det at være dansk?
Hvad er sjælen, og hvad er det at være dansk? De spørgsmål har Klaus Rifbjerg og Halfdan Rasmussen nye svar på, der udspringer af 1900-tallet. Johannes V. Jensen har været i skoven og hørt, set og aflagt beretning. Jeppe Aakjær fandt ord som ingen anden for den natur, som også hans landsmand Blicher så. I et hjørne af bøgeskoven, derovre hvor H.C. Andersen forsvandt, får skuespilleren øje på Benny Andersen.
2000-tallet
Tiden står ikke stille, vi kommer ind i 2000-tallet. En del af de danske ord bliver båret af en ny slags musik. Skuespilleren møder Peter A.G. Nielsen. Og fra Katrine Marie Guldager hører han om nye måder fædre, mødre og deres børn er sammen på. Her er han, skuespilleren, tilbage fra sin rejse for at dele ud af de ord, han er stødt på hos dem, der har skrevet bøgerne i bøgeskoven.
(kilde: Dansklærerforeningens forlag)
Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lottopulje.