Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter

Opskrifter Guided by Stine: Squashkage

SQUASHKAGE
4 personer

Squashkage lilleKager bliver aldrig sunde, men man kan sænke sukkerindhold og energiindhold ved at erstatte lidt af sukker og mel med revne eller mosede grønsager eller frugt.

Ingredienser
2 æg
100 g sukker
200 g squash
100 g hvedemel
100 g fuldkornshvedemel
½ dl appelsinsaft
50 g havregryn
1 spsk. rapsolie
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. kanel

Sådan gør du
1) Pisk æg med sukker til en skummende æggesnaps
2) Riv squash groft
3) Tilsæt squash og de øvrige ingredienser til æggesnapsen
4) Rør det hele godt sammen og hæld det i en lille bradepande (20 x 30 cm.) foret med bagepapir
5) Bag kagen midt ovnen ved 175 grader i 75-90 minutter (tjek kagen med en kødnål eller et træspyd)

Tip til opskriften

Man kan erstatte squash med revne gulerødder og evt. tilføje lidt hakkede hasselnødder hvis man vil have en gulerodskage.

Squashkage tabel_lille

Opskriften er hentet fra bogen “10 kostård, 10 familier” af Stine Junge Albrechtsen.
   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.